Hvor meget vejer en hvid tiger

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ on line 258 Blog | ツ Arkiv for: Blog 2014 blev året.... jeg modtog en masse pakker. 32 stk ble...

Træningsprogram Maskiner Kvinder

  1. Kvinder

Når man dyrker motion, vil man først bruge af cellernes egne energilagre i en anaerob (ikke iltkrævende) proces. Cellernes egne energilagre er dog meget små rækker kun i 6-10 sekunder. Samtidig begynder kroppen at gøre sig klar til at skulle arbejde hårdere, for at kunne levere tilstrækkelig ilt til cellernes aerobe (iltkrævende) energiomsætning. Denne justering kan imidlertid tage nogle... --- Mål for træningen Mål for kondital efter træningsprogram: 55 Kondital før træningsprogram: - Intervalløbetest 50 - Coopertest 51 --- Resultaterne fra mine to løbetests ligger meget tæt, og det virker derfor meget plausibelt, at mit kondital ligger i omegnen af 50-51. Ugen efter den sidste løbetest, Cooper-testen, stoppede jeg til Wuzuquan (kampsport), som jeg har dyrket i 3½ år, og begyndte i stedet på at spille fodbold. I min Wuzuquan træning var fokus i sær... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind Bedømmelser Fint idrætsprojekt. gav mig en idé om hvad det hele går ud på. RRIIIIIIIIIIIGGGGGt god opgave!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Kvinder

  1. Hvordan får tyndere lår
  2. Græske burgere
  3. Hvad tjener en ingeniør francais
  4. Hør Den Lille Stær - YouTube
  5. Hvad må en pensionist have i banken

Datalog på Københavns Universitet Isabelle Augenstein har sammen med en international forskningsgruppe undersøgt sprogbrug i skøn- og faglitteratur fra 1900 til 2008. Med maskinlæring har forskerne identificeret de tillægs- og udsagnsord, der sættes i forbindelse med navneord i 3, 5 millioner bøger. Vi præsenterer ikke bare forskningsresultaterne i sig selv, men også en generel metode til at opspore køns-forudindtaget sprog i større tekstsamlinger Isabelle Augenstein, adjunkt på Datalogisk Institut Gruppens forskning viser, at der i litteraturen er markante forskelle på, hvordan hunkøns navneord (fx datter, mor, prinsesse, dronning) og hankøns navneord (far, søn, bror, husbond) beskrives med tillægsord. De hunkønnede navneord beskrives med tillægsord, der knytter sig til deres udseende, mænd beskrives med ord, der knytter sig til deres væremåde – hvor litteraturens kvinder er smukke eller sexede, er mændene primært retskafne og modige. I sprogsociologien har forskerne længe interesseret sig for, i hvor høj grad vores sprog er kønsspecifikt.

Lille juletræ med lys
October 18, 2020, 12:18 am