Hvor meget vejer en hvid tiger

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ on line 258 Blog | ツ Arkiv for: Blog 2014 blev året.... jeg modtog en masse pakker. 32 stk ble...

Hvor Mange Indianere Er Der I Dag

  1. Hvor er min samsung
  2. Hvor er du
  3. Hvor mange indianere er der i day forecasts

Hvordan lever de nordamerikanske indianere i dag? I dag lever omkring 20 procent af USA's indianere i reservater. I reservaterne har indianerne udstrakt selvstyre, og en stor del af lovgivningen besluttes af lokale stammeråd. De amerikanske indianere er fattigere end gennemsnitsamerikaneren. Ifølge hjemmesiden er medianindkomsten i en indianerhusstand omkring 35. 310 dollars om året, mens medianindkomsten i hele USA er 51. 371 dollars. 29, 1 procent af den indianske befolkning lever i fattigdom, mens det for gennemsnittet kun er 15 procent af amerikanerne, der lever i fattigdom (se kilder). I det hele taget ligger USA's oprindelige folks efterkommere dårligt i statistikker over kriminalitet, helbred, uddannelse og selvmord. I visse af reservaterne ernærer man sig ved kasinodrift eller ved turisme, der trækker på den indianske kulturarv, men det er kun et fåtal af indianerne, der er beskæftiget i disse brancher. Hvordan har indianernes religion og natursyn ændret sig? Den europæiske indvandring har betydet store ændringer for indianernes religion.

Hvor er min samsung

Det er blandt andet sket i forskellige westerns samt i nyere hollywoodfilm som "Danser med ulve". I Vesten har mange i dag en tendens til at romantisere og dyrke udvalgte eksotiske elementer af indianernes oprindelige kultur. For eksempel meget vestlig new age-religion mere eller mindre inspireret af indiansk tro og myter. En del af denne religion beskyldes af indianere for at være plastic-shamanisme og for at frarøve de fattige indianske lokalsamfund deres bedste medicinmænd, fordi de kan tjene flere penge på at lave ceremonier for den velstående overklasse uden for reservaterne. Hvordan kæmper nutidens indianere for deres rettigheder? I dag er indianernes organiseret i en række organisationer, der kæmper for deres rettigheder og for at rette op på årtiers dårlig uddannelse og dårlige levevilkår. Gennem årene har indianernes kamp ændret karakter. I 1970'erne var indianerne meget inspireret af militante sorte borgerrettighedsgrupper som The Black Panters, og i sted for Black Power praktiserede indianerne Red power.

Indianerne blev opfattet som vilde, barbariske hedninge uden rettigheder i eget land. De hvide så det som deres soleklare ret at fordrive indianerne fra alt frugtbar land. Alle midler var tilladte: For at knække prærieindianernes modstand og fordrive dem fra de frugtbare sletter, satte den nordamerikanske regering en total nedslagtning af bisonoksen i gang. Denne politik var så vellykket, at bisonbestanden i 1910 var totalt udryddet efter i 1850 at have talt ca. 60 millioner. I dag er også indianerne - og eskimoerne - i det nordlige Canada i færd med at miste deres jagtområder og deres eksistensgrundlag, fordi industrisamfundet kræver de ressourcer som findes der. Først og fremmest olie, mineraler og vandkraft. I Nordamerika er de fleste indianere trængt sammen på små, tørre og fattige reservater, der ikke egner sig særligt til landbrugsproduktion. Frarøvet deres økonomiske grundlag er de næsten alle afhængige af forskellige former for social forsorg. I Sydamerika har mange indianere fortsat adgang til jord, men den mest frugtbare jord er overalt lagt ind under store plantager, hvor indianerne arbejder som fattige daglejere eller som lønarbejdere.

Ordet indianer er forskelligt ladet, alt efter hvor i den amerikanske verden man er. I Latinamerika har indio således en negativ og nedladende klang, og den indianske befolkning kaldes i stedet ofte campesinos ('landboere') eller indígenas ('oprindelige'). I det meste af det engelsksprogede Nordamerika kan indian være forbundet med såvel negative som positive værdier, hvorfor den mere neutrale betegnelse native American ('indfødt amerikaner') ofte benyttes. Indvandringen til de amerikanske kontinenter Der har længe været stor uenighed om, hvor lang tid det indianske folk har befundet sig på de amerikanske kontinenter, og hvorfra indvandringen er sket. En udbredt teori har gået på, at den første indvandring fandt sted fra Asien omkring 15. 000, mod slutningen af den sidste istid. Andre forskere har skubbet tidshorisonten adskillige årtusinder længere tilbage, mens endnu andre har fremført, at indvandringen er sket fra Vesteuropa over Atlanten. Nyere genetiske undersøgelser har overbevisende redegjort for, at der har eksisteret en genetisk kløft mellem to grene af indianske folk, som er smeltet sammen på de amerikanske kontinenter: en østasiatisk linje og en sibirisk linje.

Hvor er du

  • Når man får en hvalp
  • Bagte søde kartofler kalorier
  • Hvor mange indianere er der i da vinci
  • Nue notes kjole blå
  • Valhalla: Den samlede saga 3 (Valhalla: Den samlede saga #3) | ebookscom
  • Hvor mange indianere er der i usa i dag

Hvor mange indianere er der i day forecasts

Musik Såvel hos de nordamerikanske som hos de syd- og mellemamerikanske indianere er musik og dans uløseligt knyttet sammen. Læs mere om indiansk musik.

Læs mere om Nordamerikas indianere. Mellemamerika De første indianere i Mellemamerika var storvildtjægere. De ældste fund, som kan dateres med sikkerhed, er fra ca. 10. 000 Læs mere om Mellemamerikas indianere. Sydamerika Vores kendskab til Sydamerikas indianere og deres kultur i tiden indtil spaniernes invasion i første halvdel af 1500-t. bygger stort set udelukkende på arkæologisk materiale. Læs mere om Sydamerikas indianere. Sprog De hen ved 840 oprindelige sprog i Nord-, Mellem- og Sydamerika kan inddeles i ca. 35 ætter og familier. Herudover er der 60-80 sprog, som det endnu ikke er lykkedes at klassificere. Indianske sprog tales skønsmæssigt af ca. 27 mio. mennesker. Læs mere om indianske sprog. Religion De indianske kulturer indeholder en religiøs mangfoldighed, som er vanskelig at sammenfatte. Læs mere om indiansk religion. Kunst De indianske kulturer har en lang tradition for kunstnerisk udfoldelse. Kunsten er meget forskelligartet, ikke mindst afhængig af hvor den optræder. Læs mere om indiansk kunst.

- Du skal være sikker på, at du har styr på de grundlæggende behov for de næste syv generationer. Er der taget hånd om dem, syv generationer fra i dag, det er en cyklus. Hvis du ikke har styr på det, kan du ikke udbetale penge, siger Ron Allen. Han påpeger, at mange indianerstammer i USA udbetaler udbytte – en slags dividente – til medlemmer af stammen. Mange stammer har store indtægter fra kasinoer, men deres sociale problemer består. Den økonomiske vækst kommer simpelthen ikke medlemmerne til gode. Penge skaber fattigdom Siden 1988 har stammerne haft mulighed for at drive kasinoer, fordi de formelt set er selvstændige nationer i USA. Det har givet mange indianersamfund gode muligheder for økonomisk vækst. Men når pengene bliver udbetalt - frem for at blive geninvesteret - skaber det faktisk større fattigdom og flere problemer. I modsætning til udvikling i de stammer, der geninvesterer pengene. - I stedet for at give folk kontanter, så skaber de en langsigtet jobmulighed, der gavner stammen.

Så pengene bliver brugt på en måde, der er bedre til at reducere fattigdom - i stedet for at give penge ud, der bliver investeret i noget holdbart, siger Greg Guedel. Beløbene varierer - enkelte stammer udbetaler tusindvis af dollar til medlemmerne flere gange om året. I nogle stammer får medlemmerne mange tusind dollar på deres 18 års fødselsdag.

Columbus kom til de vestindiske øer, 30-40. 000 år efter at indianerne var vandret over Beringstrædet og havde bosat sig på de to amerikanske kontinenter. Columbus mente, han havde fundet søvejen til Indien, og kaldte derfor befolkningen for indianere. Fra de vestindiske øer skrev Columbus til kongen og dronningen af Spanien: «Herfra kan vi, i den Hellige Treenigheds navn, sende alle de slaver som kan blive solgt». Og de som ikke blev solgt, mente han, skulle «tvinges til at arbejde, og overtage vor levevis». Dette var optakten til europæernes kolonisering af Nord- og Sydamerika og den kultur- og folkemordspolitik, som den dag i dag praktiseres overfor indianerne. Med udstrakte myrderier og medbragte sygdomme som indianerne ikke havde nogen modstandskraft overfor, lagde europæerne de to kontinenter under sig. Det er anslået, at i perioden 1800-1870 blev den oprindelige befolkning i USA reduceret til fra noget over 1 million til 340. 000 mennesker. Flere indianersamfund blev fuldstændig udryddet.

Lille juletræ med lys
October 17, 2020, 10:02 pm